Nyheder

14-07-2017

Har Gb-foreningen en fremtid!!!


Gb-foreningen blev stiftet tilbage i sommeren 2006 og oplevede bl.a. at medvirke til indførelsen af behandlingsgarantien, som nedsatte ventetiden fra de daværende ca. 2 år til 3 måneder!

Gb-foreningen oplevede at gå fra meget få medlemmer til en nærmest eksplosion på medlemssiden til at bestå af ca. 1.300 betalende og støttende medlemmer til i dag i skrivende stund, at foreningen har 31 medlemmer, og det er langt fra tilstrækkeligt til at drive foreningen videre.

Så skal Gb-foreningen have en chance for at fortsætte, så er der behov for at medlemskaber bliver gentegnet og om muligt, at interesserede melder sig til at give et nap med og det behøver måske ikke at være i bestyrelsesarbejdet, men det kan være som Gb-Ambassadør, i arbejdet med rekruttering af medlemmer eller hvad man nu har mulighed for at byde ind med!

Baggrunden for denne massive medlemsnedgang kan skyldes flere elementer, men hænger primært sammen med at over de seneste år har været store tekniske problemer med kontingentopkrævningen, og der har derfor kun været udsendt én samlet kontingentopkrævning, nemlig i juni 2017, inden for de seneste ca. 4 år!

Som I alle forhåbentligt er bekendt med så er der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling lørdag den 23. september med henblik på godkendelse af regnskab 2016 samt valg af bestyrelse. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt med medlemsgrundlag til at videreføre foreningen, kan den valgte bestyrelse være nødsaget til at indkalde til ekstraordinære generalforsamlinger med henblik på nedlæggelse af Gb-foreningen.

Det er vores opfattelse, at der i høj grad er brug for Gb-foreningen, både i forhold til at være talerør for fedmeopererede, sparringspartner i det politiske ifht. fedmeoperationer, arrangementer og netværksdanner for fedmeopererede og i forhold til information om fedmeoperationer og livet med en fedmeoperation.

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag, så tøv ikke med at sende en mail retur på denne mail eller send den til info@gb-foreningen.dk.

Ønsker du at gentegne dit medlemskab bedes du overføre kr. 100 på Gb-foreningens konto (0757-3226868444) – husk at anføre medlemsnummer, som står øverst i den mail, som er sendt til dig den 14/7 2017!

Vi håber meget på opbakning til Gb-foreningens fortsatte eksistens!

 

Venlig hilsen
På Gb-foreningens vegne

Lykke Hvitved, Susanna Hvitved, Lonnie Jensen, Jørgen Nørgaard, Steen Thomsen og Birthe Dahlgaard Andersen

Pressemeddelelser

Her kan du downloade
Gb-foreningens 
pressemeddelelser:

05. november 2015
 Gb-foreningen og komplikationer

11. oktober 2015
 Nyhedsbrev fra Gb-foreningen

09. oktober 2015  
 Gb-foreningen får ny bestyrelse